17. JUNI 2020





Nye Borgerliges spidskandidat anmeldt for æreskrænkelse



Nye Borgerliges spidskandidat i Køge, Martin Knudsen, er politianmeldt for æreskrænkelse. Bag anmeldelsen står byrådsmedlem for Venstre, Ali Ünsal. Det bekræfter Ünsal over for DAGBLADET.





HØR INTERVIEW MED MARTIN KNUDSEN, NYE BORGERLIGE, KØGE


Sagen drejer sig om nogle udtalelser, som Martin Knudsen er fremkommet med på Facebook i forbindelse med et billede af Venstres byrådsgruppe. Billedet er taget af Venstres seks medlemmer af Køge Byråd, hvor de alle seks gør forskellige tegn med hånden. To har tommelfingeren i vejret, to har knyttet hånden, en gør V-tegn, og Ali Ünsal peger med pegefingeren op i luften.


Det er denne gestus, som Martin Knudsen har angrebet i flere kommentarer på Facebook.


- Venstre havde et forsidebillede på deres Facebook-side, hvor alle deres medlemmer lavede friske håndtegn. Men Ali havde valgt at vise den triumferende pegefinger, som vi kender som en islamisk hilsen fra ISIS, som betyder, at der kun er én gud, siger Martin Knudsen til DAGBLADET.


- Derfor undrer det mig, at Venstre vil finde sig i, at der bliver vist det håndtegn på deres officielle Facebook-profil. Især fordi jeg har kendskab til, at et Venstre-medlem har gjort partiet opmærksom på det og har meldt sig ud af den grund, siger Martin Knudsen.


Læs mere på SN.dk