19. MAJ 2020





Så er der atter gang i ølkælderen



Efter et par måneders nedlukning er Hugo's Kælder klar. Dog kun med halvt så mange mennesker i kælderen. Hør interviewet hvor vi også spørger ind til Køge Øldag.





Foto: Hugo's Kælders facebook side



Da restauranter, caféer og værtshusene rundtom i landet for første gang i to måneder kunne slå dørene op for deres gæster, blev reglerne stort set alle steder overholdt til punkt og prikke. Det viser en rundringning til 10 af landets 12 politikredse, som Ritzau foretog mandag aften.


Fra kredsene lød det samstemmende, at langt de fleste beværtninger overholdt reglerne om antal af gæster og afstanden mellem dem. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands Posten.


Hos Hugo's Kælder i Køge var glæden over at være tilbage kæmpestor, på trods af at det er med restriktioner. F.eks. kan man nu kun være maks. 40 personer i kælderen, mod 80 personer hidtil.


Vi fangede indehaver Thomas Madsen på telefonen til en snak om første åbningsdag, hvor vi også spurgte ind til om man på nogen måde kan gennemføre dette års udgave af Køge Øldag, hvilket der faktisk er muligheder for.