25. JUNI 2020





Bubber turist i Køge



Tv-værten Bubber har haft fine muligheder for at lære Køge og omegn rigtig godt at kende i den seneste tid. Han er hovedperson i seks nye korte film om sommerlivet i Køge, og det har blandt andet ført ham forbi både Torvet og marinaen i forbindelse med optagelserne





HØR INTERVIEW MED BUBBER:


De seks film er et centralt led i Connect Køges bestræbelser på at vise potentielle turister, hvorfor de skal lægge vejen forbi Køge denne sommer. Connect Køge fik tidligere på året et ekstraordinært markedsføringsbidrag på 500.000 kroner fra Køge Kommune, og resultatet i form af blandt andet de seks film kan nu altså ses på det nye site, der går i luften i slutningen af denne uge.


Her kan man blandt andet følge Bubber på shoppetur på Torvet i Køge. Her opdager Bubber i selskab med torvehandleren Jesper, at det ikke nytter noget at være genert, når der skal sælges frugt og grønt. Han får dog heldigvis også tid til at puste ud med en kold øl, da han besøger Hugos Gård.


Læs mere på SN.dk