15. SEPTEMBER 2021



Danmarksmestrene fra HB Køge skal blandt andet et smut til Barcelona i Champions Leagues gruppespil. Det skriver SN.dk





HØR INTERVIEW MED PER RUD, DIREKTØR I HB KØGE:



De danske mestre i kvindefodbold fra HB Køge skal i Champions Leagues gruppespil møde den forsvarende mester, FC Barcelona, samt Arsenal og Hoffenheim.


HB Køge er debutant i turneringen og var seedet i fjerde og sidste lag, hvorfor chancen for at trække store hold var anselig.


Det blev blandt andet sidste sæsons vinder fra FC Barcelona, som slog Pernille Harder og Chelsea med 4-0 i finalen.


Arsenal sluttede som nummer tre i Englands bedste række, Women's Super League, i sidste sæson. Samme placering opnåede Hoffenheim i Tysklands Frauen Bundesliga. Hoffenheim er også debutant i Champions League.


Englænderne har den danske landsholdsforsvarer Simone Boye Sørensen på holdet.


HB Køge skal spille seks kampe i gruppespillet. Første spillerunde afvikles 5.-6. oktober, og gruppespillet afsluttes 15.-16. december.


Læs mere på SN.dk