25. september 2020







Mange kender til den personlige konkurs og den socialbelastede barndom, men bag de offentlige historier, kæmpede Lisbeth en ubevidst kamp mod sin krop. En kamp hun har kæmpet siden barndommen, og som har resulteret i flere kroniske og autoimmune sygdomme.


En dag havde kroppen fået nok, og Lisbeth mistede følelsen i benene og blev hasteindlagt med lav blodprocent. Som resultat af at have ignoreret kroppen for længe, mistede hun sin tyktarm og fik i stedet indsat en stomi.


I dag har Lisbeth Zornig taget sin sundhed i egen hånd, hvilket har affødt en sundere krop, bedre selvværd og vigtigst af alt, større livsglæde.


I Zornigkuren deler hun de psykiske og fysiske sundhedstips, der har hjulpet hende et sted hen i livet, hvor hun føler sig lykkelig.