17. JUNI 2021



"Køge Spiller Igen" aflyser arrangementet 19/6 - man har besluttet at fordele økonomien over de næste 12 måneder i stedet for kun én dag.





HØR INTERVIEW MED ANDERS ØRSAGER, INITIATIVTAGER TIL "KØGE SPILLER IGEN"


Det er en virkelig skør tid og selvom vi nu næsten må det hele, så har vejen hertil været virkelig kringlet.


Derfor er det også med en kæmpe øvhat på, at man er nødt til at aflyse Køge Spiller Igen 19/6.


Det er meget vigtigt at sige, at der ikke er nogen parter som er “de onde”, men at den økonomiske situation er endt med at føles uforsvarlig.


Sådan beskrives det i en pressemeddelelse fra Køge Spiller Igen.


"Igennem det månedslange planlægningsforløb er der lavet aftaler, som skulle forholde sig til de gældende restriktioner og da vi nu er tæt på, så kan vi se at det økonomisk bliver for uforsvarligt at bruge så mange penge på én enkelt koncertdag. Penge som kan give virkelig meget musik hvis vi fordeler det over hele året. Stor uklarhed omkring hjælpepakker har været en direkte årsag til beslutningen og det er smerteligt, at skulle skuffe så mange mennesker som havde glædet sig til både at spille og at lytte", siger Anders Ørsager der er initiativtager til projektet.


Køge Spiller Igen går straks i gang med at finde koncertdage og spillesteder til en koncertrække inden de laver festival igen næste sommer. Alle som har været været på plakaten til 19/6 får selvfølgelig en plads på årets koncerter og så bliver der også plads til alle dem som der ikke var plads til på den éne dag.