9. AUGUST 2021



Man kan både høre musik og støtte en godt formål, når Børns Voksenvenner arrangerer støttekoncert med musikeren Tim Schou. Koncerten foregår på Pakhuset Braunstein den 12. august.





HØR INTERVIEW MED JOHNNY BØGELUND, FORMAND FOR BØRNS VOKSEN VENNER KØGE



Koncerten foregår på Pakhuset Braunstein den 12. august, og overskuddet går direkte til Børns Voksenvenners arbejde i Køge.

Det skriver SN.dk


Tim Schou vandt det danske Melodi Grand Prix i 2011 sammen med A Friend in London og har siden gjort musikalsk karriere. Senest har han udgivet albummet Hero-Loser. Han kommer fra Store Heddinge og er ambassadør for Børns Voksenvenner i Køge.


Børns Voksenvenner arbejder med at bringe voksne mennesker ind i børns liv, som har det svært.


- Vi danner venskaber mellem børn med et spinkelt netværk og voksne med overskud, som har tid og resurser til at være en ven for et barn, som for eksempel mangler enten en far eller en mor i deres liv, siger Johnny Bøgelund.


En voksenven bruger ganske enkelt tid sammen med barnet, typisk to til fire gange om måneden, afhængigt af hvad man aftaler med forældrene.


Børnene, der får en voksenven, er som regel i alderen mellem 6 og 13 år. Men voksenvennerne har også et tilbud til de lidt ældre børn.