Partier kræver direktør-vacciner kulegravet





2. FEBRUAR 2021



Hele tilliden og opbakningen til vaccinationsprogrammet risikerer at blive sat over styr, når otte sygehusdirektører på de sjællandske sygehuse kan springe foran frontpersonale og sårbare patienter i vaccinekøen. Det skriver SN.dk.





Hør interview med Venstres politiske leder i regionsrådet, Jacob Jensen.​..

Sådan lyder det fra Venstre, De Konservative, De Radikale og SF i Region Sjællands regionsråd, der nu i fællesskab ønsker en redegørelse af sagen om otte sygehusdirektører fra sygehusene i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F., der har fået et vaccinestik, selv om vaccinerne ifølge den nationale vaccinationsplan i første omgang har været tiltænkt blandt andet kræftpatienter og frontpersonale.


- Det er et kæmpe problem, at vi står i en situation med for få vacciner og klare prioriterer for, hvem der skal vaccineres først, at der så er en gruppe af direktører og vicedirektører, der kan blive vaccineret før alle andre. Det er vi nødt til at have en nærmere redegørelse af, siger Venstres politiske leder i regionsrådet, Jacob Jensen.


Læs mere på SN.dk