19. AUGUST 2021



5174! Så mange flere danskere var i job i Region Sjælland i første kvartal af i år sammenlignet med sidste år - inden corona-nedlukningen. En bestemt vinderbranche trækker læsset i hver eneste af regionens 17 kommuner, viser beregninger fra Erhvervshus Sjælland og Danmarks Statistik.





HØR INTERVIEW MED MADS VÁCZY KRAGH, DIREKTØR I ERHVERVSHUS SJÆLLAND...​



Corona har ikke bremset beskæftigelsen på Sjælland og øerne. Tværtimod havde de 17 kommuner i Region Sjælland en højere beskæftigelse i første kvartal af 2021 end i samme kvartal af 2020 – altså inden corona-nedlukningen.


Beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik, som Erhvervshus Sjælland har regnet på, viser samtidig, at Region Sjælland giver de øvrige regioner kraftigt baghjul, når det gælder jobskabelsen.


”Det er utrolig godt gået af virksomhederne, godt understøttet af de offentlige aktører i regionen, at man har formået at vende en presset situation til noget positivt. Nogle brancher trækker læsset, mens andre brancher har hængt gevaldigt i bremsen," lyder det fra Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland, der hjælper små og mellemstore virksomheder i regionens 17 kommuner med vækst, udvikling og jobskabelse.


"Skal man pege på en enkelt branche, er byggeriet den klare vinder, mens fx turisme- og oplevelsesindustrien helt indlysende har fået nogle gevaldige knubs under nedlukningen,” konstaterer han