22. SEPTEMBER 2021



Det går rigtig godt med at få forenet kræfterne om den musikalske scene i Køge Kommune, fortæller lederen af blandt andet Teaterbygningen.





HØR INTERVIEW MED SIDSE MARIE OLSEN, KULTURHUS OG UNGDOMSSKOLELEDER I KØGE KOMMUNE


»Det hele bliver federe«, lyder mottoet på de unges spillested, Tapperiet, der nu ofte står på plakaten sammen med Musikforeningen Bygningen og det kommunale kulturhus Teaterbygningen, når der fyres op for musikken i Køge Kommune.

Det skriver DAGBLADET Køge.


De tre institutioner har nemlig indledt et tæt samarbejde, der også har resulteret i at samarbejdet kom i spil til at være såkaldt »Netværks- og genrespillested« med kontant støtte fra Statens Kunstfond. Det seneste halve år er gået med at få samspillet mellem de forskellige kulturinstitutioner til at fungere optimalt.


Ketchupeffekten

Sidse Marie Olsen, kulturhus og ungdomsskoleleder i Køge, fortæller, at det går helt fint med at finde melodien sammen.


- Vi har været i gang med at se på, hvordan vi bedst kan etablere et samarbejde og hvordan vi tilpasser os hinanden. Man kan jo udtrykke det på den måde, at det er to store maskinrum, der nu skal køres sammen i stedet for at køre parallelt, siger hun om den organisation af frivillige med mere, der ligger bag både det kommunale Teaterbygningen/Tapperiet samt bag Musikforeningen Bygningen.


- Her har der ingen problemer været og jeg forudser, at når først proppen for alvor kommer af ketchupflasken, så vil det sprøjte ud med fornuftigt samarbejde. Simpelthen fordí det giver rigtig god mening at forene de musikalske kræfter begge orginisationer har - til glæde for borgerne i kommunen, fortsætter hun.