Stor tøjindsamling på vej i Strædet Køge





20. AUGUST 2020



Hvis du har noget tøj liggende i tøjskabet, som du ikke bruger så meget længere, så er der nu en mulighed til at give det videre til et ualmindeligt godt formål.





HØR INTERVIEW MED SANNA RASMUSSEN FRA FAMILIESTØTTEN I KØGE:


Den lokale organisation Familiestøtten arrangerer nemlig en stor tøjindsamling midt i Køge i næste uge, og tøjet gives direkte videre til lokale udsatte familier. - Mange har så meget tøj liggende, som de ikke bruger, og det kan til gengæld gøre gavn hos udsatte familier. Det gør en stor forskel for de familier, der har det svært, fordi tøj er en rigtig stor udgift, siger Sanna Rasmussen fra Familiestøtten.


Indsamlingen finder sted i Strædet Køges lokaler på hjørnet af Kulturtorvet og Rådhusstræde i Køge i hele uge 35. Man kan aflevere tøj klokken 12-17 på hverdage og klokken 10-14 lørdag og søndag.


Læs mere her