11. MAJ 2021



Køge Handel har besluttet at videreføre 2 af de større planlagte aktiviteter for 2021. Men det har ikke været gratis for foreningen, som har måtte nedjustere i aktiviteterne og skære i budgettet.





HØR INTERVIEW MED KATJA JENSEN, AKTIVITETSCHEF I KØGE HANDEL:


Det vigtigste herunder corona er, at vi som handelsby kan tilbyde vores kunder og turister en oplevelse ud over det sædvanlige. De danske handelsbyer gør lige nu klar til at tiltrække handlende til byerne, fordi indenlands-turismen igen i år, forventes at stige i Danmark. Det mener en enig bestyrelse i Køge Handel, som efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde, har måtte nedjustere både antallet af aktiviteter og en tilpasning af organisationen.


”Vi mener ikke det er tiden nu til at fjerne vigtige sommeraktiviteter, som skal tiltrække turister til byen. Derfor har vi efter nøje overvejelser måtte tilpasse vores budget, og benhårdt prioritere hvilke aktiviteter vi arbejder videre på, og hvilke vi må aflyse” udtaler Søren Storgaard, formand for Køge Handel.


Det betyder at foreningen kommer til at aflyse live musik alle fredage i juni, juli og august, Børnenes Tirsdag - som var gratis sommeraktiviteter for børn i alderen 4-12 år i skolernes sommerferie, International Week og flere andre arrangementer.


Til gengæld kan foreningen glædeligt meddele at der arbejdes videre med en stor træskulpturfestival, samt sidste års store succes Rosé Rosé i Køge.


”Det er dejligt at vi kan fortsætte med de helt store aktiviteter. Det bliver dog ikke i det perspektiv som vi oprindeligt havde planlagt, da vi grundet justeringerne har måtte skære ind til benet og fjerne nogle - synes vi - vigtige dele af programmerne. Så nu må vi endnu engang være kreative, og håbe på, at vi sammen med lokalsamfundet kan få strikket et kreativt og relativt omkostningsfrit program sammen, så vi som handelsby stadig kan vise vores borgere og turister, at Køge kan noget helt særligt” fortæller Katja Jensen, aktivitetschef i Køge Handel.