tøserunden, sjælland rundt og sjælland på tværs aflyses





18. AUGUST 2020



Bestyrelsen for Køge Sportevent, der arrangerer Tøse‐Runden, Sjælland Rundt på Cykel og Sjælland på Tværs, har måttet tage den tunge beslutning at aflyse dette års løb.

Hør interview med formanden for Køge Sportevent, Kurt Lind.




Bestyrelsen for Køge Sportevent, der arrangerer Tøse‐Runden, Sjælland Rundt på Cykel og Sjælland på Tværs, har i måttet tage den tunge beslutning at aflyse dette års løb.


"Vi har indtil det sidste håbet og troet på, at det kunne lade sig gøre at gennemføre dette års Tøse‐ Runden, Sjælland Rundt på Cykel og Sjælland på Tværs og arbejdet på alternative måder at afholde løbene på. Men Køge Sportevent vil ikke bidrage til at sprede smitte. Derfor har vi valgt at aflyse i 2020. Alles sundhed er vigtigere end motionscykelløb.", lyder det fra arrangørerne.


Køge Sportevent har i dagspressen og på relevante hjemmesider løbende fulgt de vejledninger, sundhedsmyndighederne er kommet med.


Men med ansvarligheden i behold og på baggrund af regeringens og sundhedsmyndighedernes udmelding lørdag den 15. august, at der fortsat maksimalt vil kunne gives tilladelse til forsamlinger på 100 personer og totalt 500 personer, vil det være umuligt at afvikle dette års løb.


Køge Sportevent lover at de kommer stærkt igen til næste år, så alle tilmeldte opfordres til at få overflyttet deres tilmelding til lørdag den 26. juni 2021.